Den 6. april fra kl. 11 kommer Anita Krøjgaard på besøg hos MØLLER i mejeriet – kunstgalleri

Anita Krøjgaard er fast kunstner i det store kunstgalleri i Kirke Stillinge, rigtig mange kender hendes skønne malerier af Engle og Blomster, hun er en meget populær kunstner og har et meget bredt publikum.

Til trods for at hun har haft sine malerier hos MØLLER i mejeriet i flere år, er det første gang at vi har fået det til at passe med en fernisering. Kunstneren bor ved Herning og det er eneste galleri på Sjælland som formidler hendes kunst.

Anita Krøjgaard maler i akryl, hendes glade sind træder frem i hendes fortolkninger af havens og naturens blomsterflor, farverne afspejler årstidernes skiften og til trods for at blomsterne er abstrakte, kan de fleste genkende blomsterbedet. Anita vil fortælle om tankerne bag værkerne, så vi håber mange vil kigge forbi denne søndag

Kunstneren er i galleriet 6. april fra kl 11 og MØLLER i mejeriet – kunstgalleri er vært med et glas vin eller en god kop kaffe og der er som altid gratis adgang i galleriet.

MØLLER i mejeriet er et lidt utraditionelt galleri, det er indrettet i det gamle ostelager i Kirke Stillinge Gl mejeri, lidt vest for Slagelse. Galleriet som Jane og Finn Møller åbnede i oktober 2018, har siden åbningen været godt besøgt, mange har kommenteret den spændende indretning hvor meget af den oprindelige stemning er bevaret, og lokalerne fremtræder meget rustikke og hyggelige.

I de 5 lokaler som efter en udvidelse i efteråret 2019 tilsammen udgør over 400 m2, finder man et kæmpe udvalg af kunst og kunsthåndværk fra mange steder i Danmark, Udover Møllers egne keramiske værker, finder du altid mindst 45 kunstnere og udvalget spænder over glas, keramik, skulpturer og naturligvis flotte malerier.

Se mere her:

www.kunstmejeriet.dk 

Pressefoto