Slagelse Idræts Råd understøtter DIF og DGI’s vision om at flere skal dyrke idræt og motion under mottoet “bevæg dig for livet” Flere skal være idrætsaktive og medlem af en idrætsforening betonede formand Jørn C. Nielsen til idrættens årsmøde.
Målet er at få flere danskere på landsplan til at dyrke idræt og motion i år 2025. Udover at få flere I bevægelse og dyrke idræt vil vi også gerne slå et slag for at kommunens idrætsforeninger får flere medlemmer.
-Vi har en høj foreningsprocent blandt de unge op til konfirmationsalderen, men herefter daler den. Og det er synd fordi udover det er sundt at bevæge sig er det også socialt en vigtig brik I hvordan vi som mennesker fungerer fortsatte Jørn C. Nielsen. Derfor vil vi i Slagelse Idræts Råd gerne understøtte ideen om at “bevæg dig for livet”.
-Derfor udnævner vi unge idrætsudøvere indenfor forskellige idrætsgrene. Vi valgt nogle af kommunens unge dygtige eliteidrætsfolk som dyrker idræt på topplan, det kan være på landshold eller medaljetagere ved DM. De har hver især gjort en tydelig forskel og er gode rollemodeller.
De fire nye idrætsambassadører:
Magnus Rost
Magnus startede med at cykle som 12 årig i Slagelse Cykle Ring. Magnus går på Slagelse Gymnasium.
Magnus har været på juniorlandsholdet i 3 år. At være på det danske landshold er ensbetydende med at man er i den absolutte europæiske elite. Derudover er Magnus er tillige en god teamplayer.
Ahmed El Ahmad
Ahmed er 20 år gammel og har bokset siden han var 11 år hos Korsør Amatør Bokseklub.
Dansk og Nordisk mester i U19 i letvægt i 2017. I november 2018 blev det til DM sølv for seniorer. Du har i 3 år været tilknyttet bokselandsholdet. Ahmed er en seriøs idrætsudøver der er vellidt af alle i både klubben og nærmiljøet.
Josefine S. Andersen
Josefine er 15 år og går i 9 klasse på Antvorskovskolen. I 2018 vandt Josefine 7 individuelle danske mesterskaber i 15-16 årsgruppen. I 2019 blev hun dansk mester i 5-kamp og i længdespring med 5,92 m. Det er det længste spring i DK for alle kvinder. Hun er nr. 3 på verdensranglisten. Josefine er også socialt med til at arrangerer ‘hyggedage’ for klubbens ungdomsmedlemmer.
Oscar Birch-Hald
Oscar du har spillet hockey siden du var 5 år. Du går til daglig på Slagelse Handelsgymnasium. Oscar har flere danske mesterskaber i ungdomsrækkerne sidste år i U16. Du har på U 16 landsholdet været anfører.
Oscar er en af de bærende kræfter på U21 landsholdet og tidligere i år var Oscar med til at vinde DM indendørs senior.
Derudover er Oscar en god og vellidt kammerat både på og udenfor banen.