Slagelse Museum fejrer H. C. Andersen.

H.C. Andersen blev født 2. april 1805 og kom til Slagelse som 17- årig, hvor han begyndte på latinskolen i Bredegade i 2. klasse. Klassekammeraterne var kun 11-12 år gamle. H.C. Andersen måtte dog finde sig i at gå sammen med de meget yngre drenge, for han var selv bagud med skolegangen. Han havde en forfærdelig tid på skolen og omtalte siden Slagelse som ’Plagelse’.

H.C. Andersen kom igennem skoleårene, og nu kender vi ham som den store eventyrdigter.

På Slagelse Museum fejrer vi hans fødselsdag med en levende fortælling af hans eventyr fremført ved Gitte Stolberg, der optræder i historisk dragt.

Det foregår i museets udstilling med den historiske gade, hvor man også kan besøge en kopi af H. C. Andersens skolestue.

Gitte indleder med en kort introduktion til H. C. Andersens tid i Slagelse.

Efter fortællingen er der fælles fejring med kakao, boller og flag.

Det er for børn og medfølgende voksne, og det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside. Billet inkluderer kakao og boller.

Tid: 30. marts kl. 13.00-14.30.

Sted: Slagelse Museum, Bredegade 11A, Slagelse.

 

Gitte Stolberg fortæller eventyr af H.C. Andersen. Foto: Museum Vestsjælland