Slagelse Kommune er i Top 15 i DI´s Erhvervsklimaundersøgelse.Virksomhederne har de store smileys fremme, når det gælder karakterer til Slagelse Kommune.
Resultatet af Dansk Industris (DI) Er-hvervsklimaundersøgelse 2017 er netop offentliggjort, og Slagelse Kommune er placeret på en 13. plads – hele 9 pladser bedre end sidste år, og langt fra placeringen som nummer 91 tilbage i 2013.
Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse blandt 96 af landets 98 kommuner er netop offentliggjort. I undersøgelsen bliver virksomhederne i kommunen spurgt om kvaliteten af den service, som de modtager fra kommunen, når de etablerer, driver og eller udvikler deres virksomhed.
Med rekordtempo er Slagelse Kommune sprunget op ad DI´s liste over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet. For blot 4 år siden – i 2013 – lå Slagelse Kommune på en kedelig 91. plads. I dag er kommunen i Top 15.
– Jeg er meget stolt over, at virksomhederne har mærket vores politiske fo-kus på at forbedre forholdet til vores virksomheder. Det er vores virksomhe-der, som er fundamentet for lokale arbejdspladser og velfærd, og derfor gik jeg også til valg på, at vi skulle forbedre vores dialog med erhvervslivet. Bå-de kommunens og erhvervscentrets medarbejdere har gjort en kæmpe ind-sats, og det er i høj grad deres fortjeneste, at vi nu kan se resultaterne af vores målrettede indsats, siger borgmester Stén Knuth (V).
Og han er ikke den eneste, der er tilfreds. Også Slagelse Erhvervsråd har ros tilovers for den fine placering.
Formand i Slagelse Erhvervsråd, Helge Poulsen, siger:
– Erhvervsrådet er glad for, at den ændrede struktur for erhvervsservicen, som vi foreslog, viser sig så bæredygtig, at vi er nu blandt de bedste kommuner i landet. Al begyndelse er svær, men beslutningen om at samle kræfterne i Erhvervscentret var rigtig. Det har 4 års stadig fremgang bevist. Der er stadig et lille stykke til toppen – men det er den, vi skal sigte efter. Det vil være til stor gavn for hele kommunen.
Slagelse Kommune får især ros for kompetent og hurtig sagsbehandling, men den største fremgang findes hos Jobcentret, der er sprunget 36 pladser frem i virksomhedernes vurdering af Jobcentrets service overfor virksomhederne.
Erhvervsservicechef i Slagelse Erhvervscenter, Per B. Madsen vurderer, at det har været holdindsatsen som har skabt de positive resultater.
– Det er dejligt at se, at vores målrettede indsats overfor vores virksomhe-der bærer frugt. Vi fokuserer på at Slagelse Erhvervscenter som indgang til kommunen bliver opfattet som en samarbejdspartner, der finder løsninger og hjælper virksomhederne. Jeg ser resultatet som et tegn på, at vi er på rette vej, og at den fælles indsats på tværs af kommune, virksomheder og samarbejdspartnere er den rigtige tilgang, siger Per B. Madsen.
Slagelse Erhvervscenter har gennem de sidste fire år arbejdet strategisk på konceptet ”Én Indgang”, så virksomhederne i kommunen ved, at de blot be-høver at henvende sig ét sted for at få sparring og vejledning.
Direktør i Slagelse Erhvervscenter A/S, Morten Prüsse Sørensen, uddyber:
– Det er med en stor portion ydmyghed og taknemmelig overfor vores virksomheder, at vi i Slagelse Erhvervscenter kvitterer for det flotte resultat og samtidig en stor tak til de mange samarbejdspartnere og medarbejdere i både Slagelse Kommune, Jobcentrets Virksomhedsservice og Slagelse Erhvervscenter, som alle arbejder stenhårdt på at levere den bedst mulige service overfor de virksomheder, som vi er sat i verden for at betjene året rundt.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har siden sidste valg arbejdet på at gøre myndighedsopgaven så smidig som mulig, og fungerende formand Knud Vincents (V) ser det politiske fokus som afgørende i arbejdet.
– Slagelse Erhvervscenter blev etableret så virksomhederne hurtigt kunne komme i kontakt med kommunen og blive hjulpet videre. Politisk har vi arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for erhvervslivet, så virksomhederne oplever at få god og hurtig service, så de kan bruge deres tid på at drive forretning.
Hele rapporten kan læses på www.di.dk