AOF har arrangeret en lang række foredrag i marts og april.
12. marts 2015. ”Le Mans” oplevelser som tilskuer.
Foredraget henvender sig til dig, der aldrig har været til Le Mans, eller dig der går og drømmer om at komme derned, mens der stadig er lyd på bilerne. Bo Rasmussen der har været tilskuer til Le Mans 13 gange kommer rundt om hvordan det er at være tilskuer, både nu og førhen. Her kan man få gode tips og ideer til gode steder på banen, men også det man skal nå at se, mens man er der.
31. marts 2015. Tolderen og hunden.
Foredragsholder Peter Rugbjerg er tidligere narkohundefører og har mange spændende historier herfra. Han fortæller om sit arbejdsliv, bl.a. i smuglerkontrollen ombord på skibe, kontrol af last- og personbiler og om at træne hunde til at kunne opspore stoffer og kemikalier.
07. april 2015. Vær dig selv – alle andre er optaget.
Foredraget henvender sig til dig, der er irriteret eller frustreret over at du reagerer som du gør, dømmer dig selv, eller at andre ser skævt til dig. Foredragsholder Martin Kirkevang, der er psykologisk rådgiver og bl.a. uddannet stresskonsulent, giver redskaberne til at sige nej og stå ved det som er rigtigt for dig og derved skabe overskud, energi og endnu mere livsglæde.
15. april 2015. Min vej ud af 13 års afhængighed og stofmisbrug – fra rusmidler til rollemodel.
Fra 1995-2009 var Martin Bodker Fritzen dybt afhængig af rusmidler. Han løj og stjal fra familien og arbejdspladsen og indtog dagligt en farlig cocktail af 40-60 piller, hash, alkohol, amfetamin og kokain. Nu fortæller han hvordan det hele startede og hvordan han kæmpede sig tilbage til livet.
20. april 2015. Børnemad – læring kræver næring.
Børn der har svært ved at lære, sidde stille eller ikke kan holde koncentrationen mangler måske nogle vigtige vitaminer, mineraler eller fedtsyrer i deres mad. Foredragsholder Birgitte Flensholt er ernærings- og husholdningsøkonom og psykoterapeut, og hun tager bl.a. spørgsmål op som: Hvordan hænger mad sammen med børns velbefindende og evnen til at lære? Hvad sker der med børn som får for meget sukker? Hvad stiller vi op med kræsne børn? Hvad sker der med børn som får for lidt sunde fedtsyrer?
22. april 2015. Lær at kommunikere med din baby – og opnå færre konflikter i familien.
Tag din baby med til foredrag og lær hvordan du kan opnå færre konflikter og derved større trivsel. Foredragsholder Dorthe Lynderup er konfliktrådsmægler for Rigspolitiet, har undervist i 20 år og senest oprettet firmaet www.stopkonflikten.nu. Foredraget giver mulighed for at få værktøjer til at håndtere hverdagskonflikter og forstå noget af baggrundsteorien bag uenigheder.
27. april 2015. Kommunikation og konflikthåndtering – med fokus på særlig sensitive personer.
Foredraget sætter fokus på hvorfor vi kommer i konflikt med hinanden, især når vi er særlig sensitive. Her får man mulighed for at få indblik i de mange simple metoder til at håndtere konflikter og indblik i teorier fra hele verden som giver en større forståelse for egne og andres adfærd og kommunikation. Foredragsholder Dorthe Lynderup er konfliktrådsmægler for Rigspolitiet, har undervist i 20 år og senest oprettet firmaet www.stopkonflikten.nu.
29. april 2015. Sensitive børn – for forældre og fagpersonale.
Foredraget giver indblik i, hvordan vi kan forstå sensitive børn bedre så vi kan sikre en god udvikling for dem. Herunder hvordan man ser tegnene på deres sensitivitet, hvordan børnene oplever verden og hvad de har brug for. Athina Delskov er psykolog, psykoterapeut, medforfatter til ”Sensitive børn” og formand for HSP foreningen og fortæller bl.a. også om, hvordan man kan styrke børns selvværd og samarbejdet mellem forældre, børneinstitution og skole.
Tilmelding kan ske via:
www.aof-sydvest-sj.dk
Tlf.: 21130102
mail@aof-sydvest-sj.dk