Er du – eller kender du en, der også er til bøger, der er fulde af flotte tegninger, gode historier, – altså med andre ord vild med MIRA bøgerne, bøgerne som enhver på de 8-12 årige kan spejle sig selv i?

Så er dette foredrag og workshop lige noget for dig. Kom med på opdagelse i Miras univers, og få bagefter tip til hvordan du kan tegne din helt egen tegneserie, når seriens to forfattere gæster Slagelse Bibliotek lørdag 5. marts kl. 10.30-12.30.

Forfatterparret Sabine Lemire og Rasmus Brenghøj, er de to der står bag den fantastiske serie om Mira med de små og store problemer, dilemmaer og glæder i hverdagen, der måske ligner dine og de fleste andre børns. Jeg er ret sikker på der er mange ting du kan genkende i bøgerne – de handler om venskaber, irriterende søskende og pinlige forældre, om at blive stor, men også lidt om kærlighed.

Kom og find inspiration til hvordan du selv kommer i gang, som tegneserie-tegner eller forfatter – og hvis du er heldig kan det være der bliver afsløret lidt af hvad der fremover kommer til at ske i Mira-bøgerne.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via www.slagelsebib.dk eller på biblioteket.

Foto: ABW