fonden3Netværket Smedegade
Smedegade 43B
4200 Slagelse
41 87 65 91
kontor@ns47.dk

Følg Netværket Smedegade på Facebook 

Et moderne botilbud for borgere
Et trygt og moderne botilbud for borgere med udfordringer i livet er et ”must”. Alle borgere har et stort behov for tryghed, nærhed og for at have en mulighed for at fungere i et godt miljø og i et netværk, der støtter deres udvikling. Et sådant tilbud har Netværket Smedegade til borgere, der lever med forskellige diagnoser og problemer.

Netværket Smedegade åbner dørene midt i Slagelse, hvor der er 16 moderne og lyse lejligheder, hvor borgerne kan indrette sig efter egen smag, og samtidig har trygheden ved at bo sammen med andre i en lignende situation. Ejendommen har en stor, velindrettet fællesstue, hvor man har mulighed for at være sammen, afholde fællesmøder, aktiviteter og lignende.

Netværket Smedegade tilbyder 3 former for støtte efter Servicelovens § 85, § 107 og § 108.

I § 85 får borgeren socialpædagogisk støtte i sit eget hjem – en timebaseret aftalt støtte.

I § 107 bor man midlertidigt i botilbuddets lejligheder og modtager den pædagogiske støtte som aftales med sagsbehandleren.

I § 108 har man mulighed for at få et boligdokument på botilbuddets lejlighed, så man i teorien kan blive boende så længe man ønsker det. Et sådant tilbud bevilges af kommunalbestyrelsen.

Hvem henvender dette botilbud sig til?
Beboerne er aldersmæssigt fra 18 år og opefter. Den målgruppe som disse lejligheder henvender sig til er borgere, der har én eller flere diagnoser og udviklingsmæssige udfordringer. Diagnoser som ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser), ADHD, OCD eller angst.

Det er vigtigt at understrege, at botilbuddet netop er dette – et botilbud – og ikke en institution. Netværket forsøger gennem denne boligform at hjælpe borgeren til at opleve en hverdag så tæt på borgerens egne tanker om et godt liv som overhovedet muligt.

Netværket er ikke en institution – det er en del af de borgerens voksenliv. Det betyder, at alle i tilbuddet lytter til hinanden, støtter hinanden, og – meget vigtigt – at der også gives plads til individualitet, og der tages hensyn til den enkelte beboers behov både for samvær, privatliv og medindflydelse.

Mød medarbejderne
Du kan kontakte Netværket Smedegade om dine muligheder for en lejlighed. Det er et tilbud under Servicelovens §107 (Botilbud til midlertidigt ophold).

Netværket Smedegade mener, at den personlige kontakt fra ansøgerne og deres pårørende er den bedste måde at finde ud af, om det er dette botilbud, som er optimalt for den enkelte.

Hvis du mener, at botilbuddet og netværket kunne være noget for dig, oplyser Netværket, at man trygt kan kontakte botilbuddets leder Gitte Krogh på tlf. 4187 6591 og mail gitte@ns47.dk eller via Netværkets Facebookside.

Kontakt Netværket Smedegade


sølvpartner