Slagelse Svømmeklub har netop afsluttet sæsonen ved DM Langbane 2019 i Helsingør. Mesterskabet bød på mange op- og nedture, men endnu engang lykkedes det at svømme flere medaljer og finaler hjem end ved tidligere mesterskaber. Klubben kom hjem med intet mindre end 2 guldmedaljer, 3 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer i ung senior gruppen samt 5 A-finaler + 7 B-finaler.
Gustav Jørgensen bliver Slagelse Svømmeklubs helt store profil med guld i 400 IM og 100 ryg, sølv i 200 ryg og 200 IM. Gustav svømmer en rigtigt flot 400 IM og slår 5 sekunder af hans personlige rekord.
Sofie Nielsen præsterer også flot ved dette mesterskab. Sofie vinder sølv i 1500 fri og bronze i 400 fri, 800 fri – alle løb i ny klubrekord. Det lykkedes også at slå klubrekorden i 400 IM på første dagen. Sofie har i denne sæson haft en rigtigt god udvikling grundet hård og målrettet træning, hvilket har givet pote, og hun vinder sine første mesterskabmedaljer siden 2015.
Matthias Hansen svømmede sin første A-finale ved et dansk senior mesterskab, trods et løb fyldt med nerver formår han at svømme sig til en flot 5. plads.
Jonas Hansen har været flyvende ved dette mesterskab. Han starter lidt nervøst ud på første dag, men får ro på nerverne de resterne dage. Jonas formår at tage klubrekorden tilbage fra hans bror (Matthias) i 200 fly. Jonas svømmer flotte 2.10,19 – hvilket er en forbedring på over 3 sekunder.
Tobias Larsen starter for alvor mesterskabet med et brag af en pr. i 50 ryg, hvilket kvalificerer ham til B-finalen. Han svømmer også flot i 100 ryg og 200 fly med store personlige rekorder. I 200 fly er Tobias faktisk under den gamle klubrekord. Det er en flot udvikling, at Slagelse Svømmeklub nu har 3 herrer under deres gamle klubrekord. Man venter stadig i spænding på, at Gustav kommer ud på distancen næste sæson.
Elias Rought svømmer en flot personlig rekord på 50 m bryst. Elias har forbedret sig 1,5 sek på denne distance siden sæsonstart, hvilket er en rigtig flot udvikling.
Regitize Gotthard havde ikke det bedste mesterskab, men hun formår at arbejde flot igennem hele stævnet og holde humøret i top på holdet.
Mathilde Mosegaard må sande at en periode med skader har sat sine spor på formen. Mathilde gør alt sit bedste i alle løb og formår at holde hovedet højt hele stævnet igennem.
Til sidst skal drengenes holdkapper nævnes. De hiver klubrekorder hjem i 4*200 fri og 4*100 fri og meget tæt på rekorden 4*100 IM, en rekord der gav dem en bronzemedalje til Danske Junior Mesterskaber tilbage i 2015, dengang med Marcus Mosegår på holdet. “Fedt at se de udviser god kampgejst som hold”, tilføjer Slagelse Svømmeklub.