Det Konservative Folkeparti i Slagelse Kommune
4200 Slagelse
2156 2581
slagelse@konservative.dk

Økonomi/medlemsansvarlig Ove Sandholdt
25 38 22 05
kasserer@vemmelev.net

Følg Det Konservative Folkeparti i Slagelse på Facebook

Konservative siden 1915
Det Konservative Folkeparti blev som parti stiftet i 1915, men partiet kan dog føre historien endnu længere tilbage i tiden, nærmere bestemt tilbage til det daværende parti Højre, der blev stiftet i 1848. Partiet havde sin storhedstid under den daværende statsminister Poul Schlüter i 1980’erne. Faktisk er Poul Schlüter den eneste konservative leder, der i partiets 100-årige historie har været dansk statsminister. Hvis man altså ser bort fra lederne af Højre, hvor mange ledede de daværende regeringer.

Det Konservative Folkeparti har traditionelt været stærke tilhængere af traditioner og med en særdeles positiv indstilling til familien, nationen og folkekirken. Partiet har som de fleste andre danske partier haft forskellige interne fløje, der har været uenige om hvilken politisk linje, som partiet skulle have. Mest markante fløje hos de Konservative har været den nationalkonservative linje og den socialkonservative linje, men det gamle parti har også en liberalkonservativ fløj.

Frihed under ansvar
Den ideologiske kerne i partiet kaldes konservatismen, der defineres som en individorienteret samfundsteori, hvor samfundet tilpasses de menneskelige behov – og ikke omvendt. Konservatismen ønsker at bekæmpe den socialdemokratiske tendens til at udvide statens og kommunens magt så meget, at menneskets mulighed for selv at forme sin egen tilværelse bliver alt for begrænset. Den konservative tilgang til forholdet mellem menneske og samfund betegnes derfor som frihed under ansvar.

I Folketinget
Ved valget i 2019 fik liste C 6,6 % af de afgivne stemmer, hvilket betød at partiet fik tolv folketingsmedlemmer med Søren Pape Poulsen som formand. Senere er Marcus Knuth sprunget fra Venstre. Praktiserende læge Christian Freitag er opstillet af Det Konservative Folkeparti i Slagelse Kommune. Psykiatrien er en af hans mærkesager:

“Udviklingen har stået på i alt for mange år. Politikerne har brugt tid på at løse andre relevante problemer som f.eks. hjertesygdomme, kræftsygdomme og akutberedskabet, men konsekvensen har været, at mennesker med psykiske sygdomme er blevet skubbet ned ad listen,” fortæller han og fortsætter:

“I mine øjne er der ingen tvivl: Vi bør starte med at skabe bedre forhold for mennesker med alvorlig og langvarig psykiatrisk sygdom. Det er de patienter, der lider mest over længst tid. Dertil skal det være lettere at få den første hjælp, hvis en familie og deres praktiserende læge står med en mistanke om, at et barn lider af en alvorlig psykisk lidelse. Vi har som samfund et særligt ansvar overfor børnene.”

I byrådet
I Slagelse byråd er partiet repræsenteret af bl.a. Jane Dahl som er 1. viceborgmester og gruppeformand. De konservative har fire byrådsmedlemmer i Slagelse.

Dynamisk forening
Trods tilbagegangen finder man i Det Konservative Folkeparti en af Slagelses mest aktive politiske foreninger. De lokale folketingskandidater har traditionelt været meget flittige, både når det gælder paneldebatter, uddeling af valgmateriale og ophængning af valgplakater. Lokalforeningen arbejder til stadighed målrettet på at rekruttere nye kompetente folketingskandidater og udvikle en vælgerforening med masser af medlemsaktiviteter.

 

sølvpartner