Tal fra fitness dk viser, at slagelseboerne har øget fokus på sundhed, når det kommer til motivationen for fitnesstræning i årets første måneder, mens målet tidligere var at smide julefedtet.

For år tilbage var nytåret en kærkommen lejlighed for mange slagelseboere til at motionere julefedtet af sidebenene. Vægttab var nytårsforsæt nummer et. Men nu viser en analyse blandt nye medlemmer hos fitness dk, at der er sket et markant holdningsskifte. I dag er fitnessglade slagelseboere mindre optagede af at bruge træningen som slankeværktøj og ser den i højere grad som et vigtigt element i at leve sundt.

– Vores analyse viser, at mere end halvdelen har meldt sig ind i fitness dk, fordi de vil være sundere i 2017. Til gengæld er der ingen, der har haft nytårsforsæt som motivationsfaktor. Under alle omstændigheder er der stadig stor interesse for fitness i starten af et år, siger Lonnie Richter Lind Hansen, der er centermanager hos fitness dk i Slagelse.– For fem år siden så vi, at slagelseboerne i højere grad meldte sig ind i fitnesscentret for at tabe sig, mens det i dag overvejende er for at blive sundere og leve længere, fortsætter hun.

Mere træning – året rundt

Sundhedsbølgen betyder naturligvis også, at slagelseboernes appetit på fitnesstræning generelt har været stigende i de seneste år, og ifølge centermanageren er der interessante ændringer i indmeldelsesmønstrene.– Tiden efter nytår er stadig højsæson for os, men vi har set en ændret adfærd, hvor nytårsforsættet er mindre styrende, og folk derfor i højere grad melder sig ind over hele året, fortæller Lonnie Richter Lind Hansen.Ifølge centermanageren er den ændrede træningstendens udtryk for, at medlemmerne netop har fået et større fokus på sundhed. De mange nytårsforsætter for år tilbage var ofte kendetegnet ved, at man ville smide de overflødige julekilo hurtigt. I dag tager slagelseboerne ifølge Lonnie Richter Lind Hansen sunde valg hele året rundt, og derfor spredes indmeldelserne over året.

fitness dk A/S er en landsdækkende kæde af fitness- og velværecentre med fokus på kvalitetsudstyr, service samt gode beliggenheder og lokaler. fitness dk ejes af PARKEN Sport & Entertainment A/S og er medlem af brancheorganisationen DFHO samt Anti Doping Danmark. Det lokale center er beliggende på Skovvejen 48 i Slagelse.

www.fitnessdk.dk

Ny analyse fra fitness dk viser, at der er sket et markant holdningsskifte, så slagelseboerne i dag er mindre optagede af at bruge træningen som slankeværktøj, og i højere grad ser den som et vigtigt element i at leve sundt. Foto: PR
De mange nytårsforsætter for år tilbage var ofte kendetegnet ved, at slagelseboerne ville smide de overflødige julekilo hurtigt. I dag tager slagelseboerne ifølge fitness dk sunde valg hele året rundt, og derfor spredes indmeldelserne over året. Foto: PR