Tag med på en inspirerende højskoleuge på Liselund, hvor vi dykker ned i dansk musikhistorie fra Carl Nielsen til Kim Larsen – og videre til nutidens musikscene. Gennem fællessang, spændende oplæg og levende fortællinger udforsker vi moderne dansk musikhistorie.
Hver dag har sit tema: Vi starter med Carl Nielsens klassiske mesterværker, fortsætter med Poul Henningsens revyviser fra krigstiden, og dykker ned i 60’ernes og 70’ernes protestsange og kvindelige musikere. Vi vil hylde Kim Larsen og synge mange af hans folkelige sange, og vi afslutter ugen med et kig på moderne danske kunstnere som Rasmus Seebach, Blæst, MØ og andre danske kunstnere.
Kurset byder på fællessang, spændende gæsteforedrag og masser af musikalske oplevelser – alt sammen i højskolens særlige ånd af fællesskab og fordybelse.
Spiller du et instrument, er du meget velkommen til at tage det med.
Det er ikke en forudsætning for kurset, at man kan spille selv.
Tilmelding
Fra Carl til Kim | Liselund Højskole
![](https://dit-slagelse.dk/wp-content/uploads/2024/05/Liselund-Hoejskole-Slagelse-maj-24-abw-51-1024x700.jpg)