Resultaterne fra årets afgangsprøver for 9. klasserne er indsamlet. De viser en pæn fremgang i de obligatoriske prøvefag, som er de fag alle landets 9. klasses elever bliver målt på.

Resultaterne fordeler sig således:

tabel

elever– Det glæder mig rigtig meget at se denne udvikling, som kan være et vigtigt skridt på vejen i forhold til vores udfordringer som kommune, hvor uddannelsesniveauet i dag er for lavt. Vi skal klæde vores unge på til en verden, hvor uddannelse er essentielt, siger borgmester Stén Knuth (V)

– At de første tegn på fremgang desuden kommer i et år, hvor vi er i gang med at etablere den nye skolereform, hænger uden tvivl sammen med, at vi har dygtige medarbejdere og ledere, der hver dag knokler for at gøre vores folkeskole endnu bedre under de rammer, de har, tilføjer Stén Knuth.

For tidligt at gisne om årsager
Der kan være mange årsager til fremgangen, men det er endnu for tidligt at sige, hvad der præcis har bidraget til de forbedrede resultater hos kommunens 9. klasser.

– At vi i år ser fremgang er en god start i en svær tid, hvor vores folkeskole er udfordret, men ét år er dog også for lidt til at kunne pege på enkeltstående årsager. Om det er en ambitiøs skolepolitik, nye læringsmetoder eller skolereform, der driver fremgangen, er derfor alt for tidligt at gisne om, siger formand for uddannelsesudvalget Johnny Persson

Fakta
Karaktererne følger nationalt fastsatte mål i fagene dansk og matematik, hvortil kommer et samlet gennemsnit for de fire fag ovenfor. Det er undervisningsministeriet, som samler tallene for at følge med i, hvorvidt skolerne nærmer sig de nationale målsætninger til folkeskolen.

Det er skolerne, som indberetter tallene, og tallene for alle skoler i landet offentliggøres til efteråret.