I Herslev syd for Tissø er der med detektor fundet en stor mængde fine og rige fund hovedsageligt fra vikingetid. Se nogle af fundene og mød detektorfører torsdag den 23. marts kl. 16.30-18.30 på Slagelse Museum.

Hvert år modtager Museum Vestsjælland mellem 3.000 og 4.000 detektorfund. Mange bliver sendt videre til danefævurdering på Nationalmuseet. De resterende fund har kulturhistorisk værdi og indgår i museets samling. Alle fund bidrager imidlertid med ny viden.

Kik ind på Slagelse Museum og mød detektorfører Flemming Nielsen og museumsinspektør Trine Borake, som fortæller om fundene ved Herslev. En efterfølgende arkæologisk undersøgelse gav overraskende resultater. Udover en mængde stolpespor fra en vikingetidsbebyggelse, stødte arkæologerne nemlig også på sjældent velbevarede spor af en middelaldergård.

Arrangementet er inkl. kaffe og kage.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterede billetter sælges i døren. Billet er inkl. entre til museet.

Et udvalg af fundene fra Herslev er udstillet fra den 23. marts til den 11. juni på Slagelse Museum og kan ses i museets almindelige åbningstid.

I løbet af året inviterer Slagelse Museum til flere arrangementer, hvor museets arkæologer i samarbejde med detektorførere fortæller om udvalgte detektorafsøgninger, der har givet anledning til større undersøgelser og forskningsprojekter.

Se bl.a. fund fra Grisebjerg, en sølvskat fra vikingetiden den 15.juni – 27.august; Halleby, et forskningsprojekt om våben i Vestsjælland den 31. august – 22. oktober og Svinninge, et uventet møde med de døde den 26. oktober – 21. december.

Dronefoto af udgravningen ved Herslev. Foto: Museum Vestsjælland.