I smukke landlige omgivelser i Flakkebjerg, lidt syd for Slagelse, finder du Stenbæk Blomster, med den erfarne blomsterbinder Margrethe Borch Nielsen i spidsen.
Forretningen, der ligger på hendes hyggelige gård, er en verden af smuk brugskunst, grønne planter og farverige blomster. Man kører ind ad Egevej og kan parkere lige ved hendes dør. Og man bliver glad, når man besøger butikken, ikke kun pga. kreativiteten i indretningen og varerne, men den smilende service.
”Smukke store buketter, friske blomster og personlig service,” skriver en af kunderne på Stenbæk Blomsters Facebookside. Margrethe er simpelthen bare god til sit arbejde!