Der mødte virkelig mange mennesker op den 30.april 2017 i Trelleborg Golfklub Slagelse. De var inddelt i grupper og fik instruktion på slagbanen af Brian Amossen og af nogle medlemmer fra klubben, som gjorde et stort arbejde for at hjælpe folk i gang.
Her er indtryk fra putting green også, hvor både unge og gamle nød solen og slog sig gennem konkurrencerne.
Hvis du har lyst til at blive meldt ind, så er det sjovest at komme med til begyndertræning og møde andre, som du kan øve sammen med enten på par 3-banen eller på hul 19 til 27, der er en pay and play-bane. Klubben har venskabsaftaler med andre klubber, således at det er billigere at være gæst hos dem.
Der arrangeres også turneringer mellem klubberne og rejser til bl.a. Spanien med klubbens pro.