”Gravalvorlig” er en nyskrevet opera med musik af Bo Gunge og tekst af Lasse Popp, hvor ord og musik smelter sammen med nutidssatire, komisk timing og kulsort humor.
I bedemandsforretningen ’Den enes død’ står bedemændene Tove og Werner overfor en krise. Forretningen er på dødens rand, folk bliver ældre og ældre, og der er nærmest ikke nogen, der dør mere. Det er et helvede at være bedemand. Men så beslutter bedemændene sig for at tage sagen i egen hånd…
De tre operasangere Signe Asmussen, Michael Kristensen og Hans Dueholm synger flere roller, end man skulle tro menneskeligt muligt, og Allan Dahl
Hansen er Igor Mortis, der stemmer i fra orglet – når han altså ikke lige blander sig i løjerne i bedemandsbutikken.
Som altid er der lattergaranti ved Figaros’ forestillinger. Det bliver død-sjovt, men rummer samtidigt en seriøs kommentar til samfundets tabu om døden.
Gravalvorlig opføres torsdag 3. oktober kl. 19.30 på Slagelse Teater. Bestil billetter her.