Der bliver sået blomster, dyrket grøntsager og motioneret grønne fingre som aldrig før i de danske haver. De seneste år har et stigende antal danskere søgt ud i haven, og i 2020 har den udvikling for alvor taget fart. Hos Haveselskabet er det tydeligt, at flere i dag nyder at få jord under neglene. Og det ses ikke kun på et støt stigende medlemstal.
– Vi oplever i høj grad også, at langt flere kontakter os for råd og vejledning. Mange har for eksempel fået planter af naboen og ringer til os for at høre, hvad det er for en, og hvordan den skal plantes og plejes. Andre har kastet sig ud i drømmen om køkkenhave, rosenbed eller en mere vild have, som de måske har gået med i mange år, og nu gerne vil have gode råd til, siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet, som er en nonprofit forening af haveejere og står bag magasinet Haven.
Fra ‘headquarter’ til ‘homequarter’
I dag forskes der mere og mere i havens helende effekter, og samtidig interessen for netop at bruge haven til at koble af fra hverdagen også frem. Det afspejler, at det er godt for sjælen at være i det grønne, forklarer trendforsker og direktør i Pej-gruppen Louise Byg Kongsholm og peger på, at også det japanske fænomen skovbadning, hvor man finder ro i skovens indtryk, nu også dyrkes herhjemme.
– Haven, skoven og det grønne har alt sammen en beroligende og afstressende effekt. Frisk luft, fokus på fysiske opgaver i stedet for skærmkiggeri og fornemmelsen af at komme fremad og skabe noget er supergodt til en overstresset hjerne, siger Louise Byg Kongsholm.
Det er også en af forklaringerne på, at flere nu søger ud i haven, påpeger hun. For i kriser føler vi, at vi mister kontrollen med omverdenen, men at bage eller plante fine blomster i krukker sætter hjernen i gang med andet end frygt. Samtidig gør coronakrisen, at vi er mere bundet til hjemmet. Derfor får mange øjnene op for haven på en ny måde – og udtrykket ‘headquarter’ bliver på den måde lavet om til ‘homequarter’, påpeger hun.
– Hjemmet er blevet et mikrosamfund, der skal kunne håndtere alt fra arbejde over børnepasning til selvforsyning af grøntsager og bålfad med skumfiduser til hygge. Når alt skal foregå hjemme, skal omgivelserne også være optimale til det, og det gælder også krukker, højbede, terrasser og drivhuse. Man taler også om, at vi har genopdaget gamle dyder som det hjemmelavede måltid og de hjemmedyrkede grøntsager, siger Louise Byg Kongsholm.
Interessen spirer videre uden for sæsonen
Den stigende interesse for havelivet tog for alvor fart, da corona lukkede landet ned i marts. Flere fik tid, og det spirende forår lokkede mange ud. Men interessen er ikke blevet mindre, selv om havesæsonen er ovre. Tværtimod har der i november været kø i Haveselskabets telefonrådgivning – noget, der ellers aldrig forekommer på denne årstid.
Mens nogle sætter løg til forårsblomster, arbejder andre på at gøre haven mere klimavenlig. Men fælles er, at langt de fleste får det bedre af at være i haven. Tidligere har medlemsmagasinet Haven været lidt tyndere uden for sæsonen, men det gør sig heller ikke gældende. Vi er begyndt at gå i haven hele året og det er der nok en god grund til.
I en undersøgelse, Haveselskabet har lavet blandt haveejere, svarer mere end 91 procent af 1200 adspurgte, at de har brugt havearbejdet for at luge ud i hverdagens travlhed eller udfordringer.
– Haven hjælper tydeligt på folks humør og velbefindende. Det går også i tråd med det, vi hører fra flere forskere, nemlig at det er sundt at gå i haven og øger livsglæden. Men haven kan også noget andet. Over hele landet opstår der nye fællesskaber over hækken, sammen med en øget bevidsthed om det stykke jord og natur, man som haveejer kan gøre noget ved, påpeger Charlotte Garby.
