HR-platformen Ansatte.dk, der holder til i Slagelse, har netop udgivet en guide, der kan komme mange arbejdsgivere til gode.
Stress. Ordet er blevet en floskel, mange bruger, når de egentlig blot taler om travlhed. Men så er der også den rigtige stress – en alvorlig psykologisk tilstand, som hvert år sender titusindvis af danskere i knæ. Hvad bør du gøre som leder, når den rigtige (og dermed den “forkerte”) stress rammer en af dine ansatte?
For flere generationer siden var arbejderklassen god til at stå sammen. Hvis de synes, der var et problem på deres arbejdsplads, gjorde de fælles front og sagde deres mening – på solidarisk vis. I løbet af 1960’ere og -70’erne blev også middelklassen gode til at stå sammen på denne måde.
I dag, et halvt århundrede senere, lever vi i et anderledes individualiseret samfund, hvor solidariteten er blevet et fortidslevn (sammen med fyraftensbajeren). Nogen vil mene, at det er en kedelig udvikling – andre at det tjener til samfundets bedste.
Men én ting ved individualiseringen, der indiskutabelt er uheldig, er den måde, mange ansatte på en arbejdsplads vil slå sig selv oven i hovedet, når enderne ikke mødes. De føler, det er deres skyld, når noget bliver tabt på gulvet.
De taler ikke med deres kollegaer om det, for de vil ikke have, at de andre tænker, at de er ”det svage led” i teamet – og de vil heller ikke anklages for at brokke sig. De taler heller ikke med deres leder om det, for de vil ikke have at vide, at de ikke er omstillingsparate eller robuste nok.
De ansatte føler et ansvar for at arbejde hurtigere og mere, end de kan. Så det gør de.
Når en person har arbejdet ”med hovedet under armen” på denne måde i lang nok tid, vil der uundgåeligt komme en konsekvens. Det starter ofte med mindre symptomer som forvirring, svedeture, svimmelhed og søvnløshed. Senere begynder hukommelsen at svigte i perioder, og mange får anfald af hovedpine. Her begynder nerverne at være tyndslidte og følelserne sidder uden på tøjet, hvor grædeture og raserianfald kan blive hverdag.
Hvis situationen får lov at fortsætte, kan medarbejderen have episoder med angst og depression foruden anfald, hvor hele kroppen ryster. Hvis det får lov at stå på endnu længere, kan hjernen og kroppen lukke totalt ned. På det tidspunkt vil selv den mest omstillingsparate og robuste medarbejder ikke længere være arbejdsdygtig.
Nogen stresspatienter er sengeliggende i månedsvis og kan knap nok spise uden hjælp. I de allerværste værste tilfælde kan en førtidspension være nødvendig.
Ansatte.dk beklager denne ret dystre gennemgang af, hvordan et særligt slemt stressforløb kan se ud. Men det er vigtigt, at du som leder ved, hvor galt det kan gå, hvis du ikke griber ind, når en af dine ansatte er på vej ud over kanten.
I et økonomisk perspektiv er en sygemeldt medarbejder et tab for virksomheden. Men du skal vide, at det for den stressramte føles som om, verden er ved at styrte sammen. Netop derfor er det så vigtigt, at du som leder tager ansvar og griber ind, før det er for sent.
De vigtigste forebyggende ting, du kan gøre som leder:
Forlang ikke lige så meget af dine medarbejdere, som du forlanger af dig selv
Du er glad for din virksomhed. Det er vi på ingen måde i tvivl om. Du arbejder sikkert også en del mere end en standard 37-timers uge. Måske tager du endda opkald på alle tider af døgnet. Men du kan ikke forvente den samme dedikation fra dine ansatte. Hvis du gør det, kan du nemt komme til at negligere en medarbejders udtalelser om, at de føler sig stressede.
Lad være med at pointere, hvor meget mere du altså arbejder, og at de ikke skal beklage sig. Lyt til, hvad der bliver sagt, og tag kommentarerne til dig!
Skab rammerne for en sund arbejdskultur
Noget, der kan stresse enhver, er en 0%-tolerance for fejl. Alle fejler engang imellem, og det er okay. Hvis du finder ud af, at tonen mellem de ansatte er hård, når noget ikke går helt, som det skal – så bør du gøre noget for at skabe en mere konstruktiv omgangstone; en negativ tone kan skabe et negativt arbejdsmiljø.
Tilpas så vidt muligt din ledelsesstil til den enkelte medarbejder
Ja, det lyder måske lidt flippet. Men tænk på det som en måde at vise dine ansatte, hvad omstillingsparathed går ud på. Den virkelig dygtige leder ved præcis, hvordan den enkelte ansatte skal have overleveret en opgave, for at resultatet bliver bedst muligt – og om den efterfølgende feedback skal være kort og kontant eller diplomatisk og balanceret.
Gør brug af personlighedstests for at finde ud af, hvem den enkelte medarbejder er, og hvordan du nemmere kan kommunikere med vedkommende.
Spørg ind til, hvordan det går
Det går vi ud fra, du allerede gør (og hvis du ikke gør, så begynd på det nu). Dine ansatte er ikke tandhjul i et maskineri. Hvordan de har det, bør have din interesse. Men vær bevidst om, at når du spørg ind til dem, så er du lyttende og engageret, mens dialogen kører.
De vigtigste ting, du kan gøre som leder, når en af dine ansatte er ramt af stress:
Vis din forståelse
Du må for alt i verden ikke stille dig uforstående overfor, hvordan medarbejderen har det. Sig og vis, at du har forståelse for situationen, og gør det klart, at du har tænkt dig at hjælpe medarbejderen efter bedste evne.
Vis din værdsættelse
Den stressramte har en akut følelse af ikke at slå til. Benyt derfor muligheden til at fortælle, at den ansatte er et værdsat medlem af arbejdspladsen – men vær også ærlig.
Foreslå den stressramte at opsøge sin læge
Du bør foreslå, at den ansatte opsøger lægehjælp (hvis det ikke allerede er sket). Du har ikke selv kompetencerne til at vurdere, hvor slem situationen er. Ofte er det svært ved at komme afsted til lægen – det kan være skræmmende at udvise sårbarhed.
Spørg ind til, hvad der kan hjælpe på den korte bane
I de fleste tilfælde kan en omfordeling af medarbejderens arbejdsopgaver tage toppen af stressen. Find ud af hvilke kolleger, der kan hjælpe med (og eventuelt overtage) de arbejdsopgaver, der er mest uoverskuelige.
Spørg ind til, hvad der kan hjælpe på den lange bane
Der er tæt på at være ligegyldigt, hvad du gør på den korte bane, hvis du ikke sætter ind på at finde en løsning, der hjælper på den lange bane. Der er givetvis noget strukturelt, der skal ændres – måske endda hele arbejdsmiljøet.
Fortæl om virksomhedens muligheder for at hjælpe
Det er vigtigt, at du fortæller, hvilke ting virksomheden kan hjælpe med – for eksempel i forhold til arbejdsmæssige ændringer og eventuel psykologhjælp. Måske er det en idé at tilbyde nedsat tid? Og måske virksomheden kan give tilskud til psykologtimer (måske har I allerede en ordning med en psykolog)? Har I en pensionsordning, så tjek om den ikke dækker, hvilket de i mange tilfælde gør.
Tag løbende snakke med den stressramte
Du bør følge med i, hvordan medarbejderens stressforløb udvikler sig. Spørg ind til, om ændringerne har hjulpet, eller om der skal mere til. Men gør det diskret, hvilket betyder at vedkommende ikke skal snakke om det i kantinen, på gangen eller andre steder, hvor andre kan overhøre samtalen.
