Hel med terapi 
v/ Lene Schøtt
Torvet 30A
4293 Dianalund
27 45 36 71  
lene@helmedterapi.dk

Følg Hel med terapi på Facebook

”Jeg elsker den forskel, jeg gør som menneske.”

Ønsker du at øge din fysiske og mentale sundhed, starter din rejse med, at du indser, du er den vigtigste person i dit liv. Måske trænger du til at gøre noget godt for din sundhed og passe bedre på din krop. Måske lever du alt for stresset og mangler ro. Al forandring har en begyndelse, og det starter med, at du vil forandringen; at du ønsker at få mere glæde i dit liv, mindre stress og mere balance, mindre smerte og mere livsglæde.

At kontakte Lene Schøtt er en god start. Lene er uddannet social- og sundhedsassistent og har efter over 20 år i faget specialiseret sig Reiki healing og Totum kropsterapi. I starten af 2024 sprang hun ud som selvstændig indenfor den alternative behandling, men hun er stadig i tæt kontakt med sit gamle fag, idet hun sideløbende med klinikken har vagter i hjemmeplejen.

”Noget af det jeg har med mig som social- og sundhedsassistent er, at det aller vigtigste er nærværet og omsorgen. Jeg har lært, at mennesker er unikke. Alle man møder på sin vej har en historie, og når man virkelig lytter efter med alle sanser og følelser, opstår der en dybere forståelse, og det kan føre til magi,” fortæller Lene, der netop derfor prioriterer at tage timer i hjemmeplejen, for som hun understreger: ”Jeg elsker den forskel, jeg gør som menneske.”

God hjælp til stress og skader

Reiki healing fokuserer på kroppens energiflow og er god til at skabe ro, mindske tankemylder, finde vej ind til dig selv. Totum kropsterapi er en mere fysisk behandlingsform, som er effektiv til at give ro i nervesystemet, mindske stress og løse op for gamle traumer, som har sat sig i kroppen i form af eksempelvis hovedpine.

Og Lene Schøtts klienter ankommer da også til den nyåbnede klinik i Dianalundcentret med nogle specifikke symptomer, de gerne vil have hjælp til, men plages også af gamle ubalancer, symptomer og skader, som de måske ikke i første omgang er bevidste om. De kommer fra både Sorø og Slagelse Kommuner, da Dianalund, landskendt for Kolonien Filadelfia, ligger lige ved kommunegrænsen. 

Lene Schøtts behandlinger kombinerer healing med akupressur, zoneterapi og åndedrætsterapi og anskuer således krop og sind som en enhed. Det kan som klienterne giver udtryk for give vilde oplevelser og store resultater!

Alle klinikkens forløb bygger på grundige konsultationer, hvormed behandlingen omhyggeligt kan tilpasses den enkeltes særlige kropslige og mentale kendetegn. Behandlingerne bliver løbende justeret, efterhånden som kroppen begynder at reagere positivt.

God ro i krop og sind

Mange finder vej til kropsterapi eller healing, når kroppen eller sjælen har talt længe, uden at blive hørt. Så er det vi begynder at få ondt psykisk eller fysisk. Vi bringer her et lille udpluk af hvad Lenes klienter fortæller om behandlingerne.

“Jeg har prøvet min første healing ved Lene. Min oplevelse har været spændende, og jeg skal igen. Jeg havde bedt Lene om at tage fokus på min vejrtrækning. Jeg mærker en stikken over min lænd og derefter begynder min mave at rumle. Mine arme bliver meget tunge. Og jeg bliver meget træt. Det er en vild oplevelse på den gode måde. Tak Lene.”  – Marianne

“Til at starte med vil jeg sige det var en fantastisk oplevelse. På dagen og dagen efter var jeg meget træt. men på en god måde. Kunne mærke en god ro i kroppen og hovedet og kan stadig mærke, at det har givet ro inden i. Har kunne mærke at jeg har været mere i kontakt med mine følelser de sidste par dage. men på en god måde. De to dage efter helingen havde jeg nærmeste en klump i halsen, som om der var noget som skulle ud af kroppen, som ikke skulle være der. Har kunne mærke, at jeg har været ked af det, men samtidig mere overskud og positiv energi i kroppen.” – Christian

“At følge din spirituelle vej har været fantastisk. Første gang du healede mig, kunne jeg med det samme mærke, at du havde kontakt med min krop. De ting. jeg så og mærkede, er svære at beskrive. og du efterlod min krop total afslappet og bekymringsfri. (…) Jeg kan kun anbefale Lene, hun er sindssyg dygtig og den skønneste sjæl.” – Heidi

Kontakt klinikken

sølvpartner