Goddag mit navn er …… Vi har alle sammen startet en samtale på den måde utallige gange, men sjældent tænker vi over, hvorfor vi hedder som vi gør, eller hvilken historie der følger med vores navn. For vores navn er selvfølgelig personligt, men også en del af en større kulturhistorisk fortælling.

Lektor Birgit Eggert fra Københavns Universitet, er en af Danmarks kun fire tilbageværende navneforskere og når medierne vil vide noget om udviklingen indenfor navne, så er det hende vi ser tone frem på tv-skærmen.

På denne aften vil Birgit tage os med på en navnets rejse fra de først kendte fra dansk område – jernalderen og helt frem til moderne tid – hvor der virkelig sker en udvikling. Påvirkningen fra romantikken og nutidens navnelovning vil også blive taget op til debat.

HistorieCaféen er en del af et samarbejde mellem Slagelse Arkiverne, Slagelse Museum og Slagelse Biblioteker og Borgerservice.

Foredraget holdes den 5. oktober på Slagelse Bibliotek kl. 19. Bestil din billet på slagelsebib.dk. Billetter koster 40 kroner og 20 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben.

Pressefoto