H.C. Andersens “Plagelse” og minder fra korsridder-tiden… Slagelse er en by med mange fine historiske seværdigheder.

IMG_0063
Sct. Mikkels Kirke hører til de ældste bygninger i Slagelse.

 

Ved kirken findes et mindesmærke for de faldne frihedskæmpere. Det er rejst i 1950 og er udført af Gunnar Slot. 7.000 mænd, kvinder og børn måtte lade livet som følge af Tysklands besættelse af Danmark fra 1940-45.

 

IMG_0068
Digterens hat og stok – en hyldest til H.C.Andersens ophold i Slagelse.

 

IMG_0074
H.C. Andersen tilbragte fire år af sin skoletid på Slagelse Latinskole. Opholdet blev ganske forfærdeligt, og han blev ydmyget og latterliggjort af elever og af skolens rektor. I et brev til digtervennen B.S. Ingemann skrev han: ”Slagelse som jeg ikke blot for Rimets Skyld har kaldt Plagelse”.

 

IMG_0083
På Vårby Bakke nord for landevejen mellem Korsør og Slagelse ligger Hvilehøj. På Hvilehøj står et krucifiks, hvis historie går tilbage til middelalderens fortællinger om Hellig Anders. Kun få vejkrucifikser i Danmark kan føre deres historie tilbage til før 1900-tallet.

 

hellig anders
Det nuværende krucifiks fra 1952 er en kopi af et ældre fra 1762.

 

IMG_0084
Fortræffelig udsigt fra Hvilehøj.

 

IMG_0077
Antvorskov Kloster- og Slotsruin.

 

IMG_0079
Antvorskov Kloster lå lige uden for Slagelse, og det blev grundlagt af Valdemar den Store. Det var et kloster og hospital af Johannitterordenen, der dengang var nystiftet, og formodentlig det første af denne gejstlige ridderorden, der oprettedes i Norden. I ordenens banner sås et hvidt kors på rød grund, og det er muligt, at Dannebrog stammer herfra.

 

IMG_0080
Ruinen må efterforskes af store og små.