Skolernes efterårsferie giver alletiders mulighed for at besøge Vikingeborgen Trelleborg, hvor der hele ugen vil være sjove aktiviteter, madlavning og andet på Trelleborg i tidsrummet 11-15.30.

trelle16. oktober: Vikingernes Gæstebud.
Vikingerne inviterer til middag – dog skal du selv stå for maden. Dette er et gourmet-kursus ud i den kulinariske verden af vikingemad; du kan simpelthen lære at lave en 3-retters vikingemenu. Det er kl. 10-15.30 og tilmelding skal foretages til trelleborg@natmus.dk senest d. 14. oktober. Det koster 150 kr. at være med.

16. oktober: Når mørket falder på.
Kl. 17 er der aftenomvisning med fakler og båltænding; vikingeborgen bliver noget helt særligt i mørke, hvorfor det absolut er et besøg værd.

17. oktober: Laugsdag.
Sidste mulighed for at møde vikingerne og høre om deres håndværk i år. Trelleborg lukker ned d. 1. november.

Læs mere på Trelleborgs hjemmeside.