72-årige Anne Rygaard Jensen med et handicap på 23,1 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Skælskør, kunne lørdag den 23. april notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren.
På hul 13 (97 meter fra tee 47) på Old Course kunne Anne, som har spillet golf siden 2004, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet.

Med til historien hører også, at det var i dagens Åbningsturnering, hvor Anne ligeledes sikrede sig præmien for tættest flaget på hul 3 og samtidig var så beskeden, at vinde B-rækken med hele 42 point.

Pressefoto

Anne modtog en flaske rom fra Liljecaféen tillige med et gavekort på kr.
250,-, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.