47-årige Gritt Thunbo Rasmussen med et handicap på 23,1 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Korsør, deltog søndag den 25. juli i SPAR NORDs Festugeturnering på Old Course.

På hul 13 – 97 meter fra tee 47 – kunne Gritt, som har spillet golf siden 2015, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet og hermed notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren.
Gritt blev hermed ottende spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE på Old Course!

Gritt modtog en flaske rom fra Liljecaféen tillige med et gavekort på kr. 250,-, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.
Vedhæftede fil er billedet af Gritt.

Pressefoto