63-årige Jytte Mortensen med et handicap på 35,8 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Slagelse, deltog tirsdag den 27. juli i FLÛGGER FARVERS Festugeturnering på Old Course.
På hul 13 – 97 meter fra tee 47 – kunne Jytte, som har spillet golf siden 2009, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet og hermed notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren.
Jytte blev hermed niende spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE på Old Course!
Jytte modtog en flaske rom fra Liljecaféen tillige med et gavekort på kr. 250,-, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.
Vedhæftede fil er billedet af Jytte.