Lørdag den 24. februar vil ukrainske flygtninge i Slagelse markere 2-årsdagen for Ruslands ulovlige invasion i Ukraine. 

Den ukrainske markering af årsdagen starter kl. 17:00 uden for Sct. Mikkels Kirke ved frihedsstatuen ved siden af Cafe Vivaldi på Rosengade. Sct. Mikkels Kirke holder desuden åbent fra kl. 16 til kl. 17, hvor man frit kan komme og gå, tænde et lys i kirken og tale med en præst.

Kl. 17:00 vil der være stillet op til en ceremoni med 104 lys for at markere tabet for hver uge, der er gået, siden krigen startede. Man anbefales at sigte efter at ankomme et kvarter tidligere, da markeringen begynder med det samme kl. 17:00. Ukrainske Oleksandra Boyko, der flygtede til Danmark fra Ukraine, vil holde tale på ukrainsk.

Kl. 17:30 vil der være åbent nede på Cafeteket på Stenstuegade 7, hvor der vil være live optræden med ukrainsk sang af Liubov Kasiukhnych, Evelina og Myroslava, og hvor alle kan synge med samt købe en kop kaffe. 

Denne dag er en åben invitation til alle i Slagelse og omegn, der ønsker at stå sammen i solidaritet med krigens ofre.

Kom og vær en del af denne vigtige markering – for at vise støtte, mindes de faldne og håbe på en bedre fremtid.

Program:

  • 16:00-17:00 – Sct. Mikkels Kirke holder åbent.
  • 17:00 – Markeringen starter op uden for kirken ved frihedsstatuen med tale af ukrainske Oleksandr Babaev, der flygtede her til Danmark fra Ukraine.
  • 17:30 – Vi rykker hen til Cafeteket på Stenstuegade 7, hvor der vil være sangoptræden af talentfulde ukrainske  Liubov Kasiukhnych, Evelina og Myroslava.