Af Søren Hald Christensen, Byrådskandidat i Slagelse (DF)
Henny Mortensen fra Danmarks Radio, P4 Sjælland, skriver på DRDK, at valget står mellem Stén
Knuth og John Dyrby Paulsen, og med Dansk Folkepartis Ann Sibbern som støtte til den af de to,
der vil give Dansk Folkeparti mest.
DR og Henny Mortensen vil gerne have dette kommunalvalg i Slagelse til at fremstå som en
‘president’ valgkamp mellem de to herrer. Men valget drejer sig hverken om Stén Knuth eller John Dyrby Paulsen.
Det kommende kommunalvalg drejer sig om, hvem der bedst kan lede Slagelse Kommune ud af
krisen, og hvem der kan lede og samle et kommende byråd med et bredt samarbejde, tryghed og
tillid på tværs af partierne.
Der er ingen som må være i tvivl. Dansk Folkeparti går hårdt til kamp om borgmesterkæden, med Ann Sibbern i spidsen som borgmesterkandidat.
Dansk Folkeparti peger ikke på en af de to herrer på forhånd. Vi ønsker en anden kurs i kommunen, og vi er sikre på at Ann Sibbern er den borgmesterkandidat, der kan lede Slagelse Kommune sikkert ud af krisen, og skabe et bredt og tillidsfuld samarbejde partierne imellem.
Skulle situationen blive, at Ann Sibbern ikke bliver borgmester, vil vi selvfølgelig kigge hen hvor vi kan få mest af vores politik med i en aftale.
Men de to herrer skal vide, at det bestemt ikke bliver billigt.