På Schweizerpladsen kan du købe is fra formiddagen til henad 22, når der er åbent i Is Caféen.
Den har valgt at sælge både italiensk og Ben og Jerry’s is, der jo er amerikansk. Man har også samarbejde med Frisko, derfor har forretningen de lækre Carte D’Or istyper.
Man kan sidde uden for caféen på de lune dage, og der vil være et stort udvalg. Ejeren er Hayssam Abdulghani, der har meget erfaring med søde sager fra butikken Candy Corner i Sorø.
Heldigvis sælger han også varm cacao og milkshakes, så man finder fristelser også til de regnfulde dage.