Nu er eftervirkningerne af den berygtede juleshopping efterhånden aftaget så meget, at dankortene vel snart kunne trænge til at blive luftet lidt. Og med udsalg i hele byen, er der strengt taget ingen undskyldninger længere – overalt mødes du af skilte, der proklamerer ”UDSALG!”, hvis man går en kort tur igennem byen.
Der bliver budt på alt fra 10 % til over 50 % besparelser i butikkerne rundt omkring i Slagelse, og skulle man fristes til at smutte en tur ud og kigge, så er det praktisk taget umuligt ikke at falde på halen over alle de gode tilbud.