Ved sidste uges fejring fremhævede formand Jørn C. Nielsen, hvor Slagelse Idræts Råd’s fingeraftryk kan ses og fremhævede at idrætsrådet var initiativtager til den lokale ”Idrætspolitik”, som så småt blev igangsat i 2013 og som blev vedtaget af et enigt byråd i 2015.
Idrætsrådets opgaver
I idrætsrådets opgaver indgår dialog med de lokale idrætsforeninger, facilitetsfordeling, herunder halfordeling og de grønne områder, derudover har idrætsrådet deltaget i arbejdet i:
• Skolereformudvalget
• Folkeoplysningsudvalget
• Eliteboard i Slagelse Talent- og Elite
• Arbejdsgrupper, bl.a. coronasituationen og ligeledes idrættens indspark i og til den seneste sundhedspolitik.
Sports Team Slagelse
Slagelse Idræts Råd var ligeledes initiativtager til Sports Team Slagelse, som støtter elite- og talentudviklingen i de lokale idrætsforeninger og det er et samarbejde imellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kommune og idrætsforeningerne med det formål at give Slagelse kommune en positiv profil.
De afledte konsekvenser af krigen i Ukraine, gjorde at Slagelse Idræts Råd var initiativtager til, at understøtte Ukrainere der kom til vores kommune med forskellige initiativer bl.a. da Tour de France i 2022 kom forbi kommunen, arrangerede Slagelse Idræts Råd bl.a. et event hvor en busfuld herboende Ukrainere fik en oplevelse tæt på cykelruten.
Frivillige vigtige og Slagelse ligger flot
Endelig fremførte formanden de frivillige, som er brændstoffet for at foreningslivet fungerer og fremhævede den seneste undersøgelse, hvor Slagelse kommune ligger flot med 9,8% af den voksne befolkning, der har været frivillig i en idrætsforening indenfor en 3 måneders periode, hvor eksempelvis nabokommunerne Næstved og Sorø ligge på henholdsvis 5,7% og 6,9% følger vi de forskellige analyser, der udarbejdes indenfor idrætten og fortæller og vurderer den lokale idræts ”sundhedstilstand”.
Derudover har idrætsrådet fokus på såvel bredde og elite, som er hinandens forudsætninger og ligeledes på de forskelligartede behov afhængig af udøvernes alder.
Der var tak til mange
En kæmpestor tak skal lyde til nuværende og tidligere medlemmer af bestyrelsen for Slagelse Idræts Råd. Tak for jeres engagement og dedikation til idrætten og tak for jeres indsats. En særlig tak til jubilæums-udvalget som står bag dagen i dag og det arbejde der ligger forud.
Dernæst en tak til bestyrelsesmedlemmerne og de frivillige idrætsledere i de 145 idrætsforeninger.
Tak skal også lyde til vores samarbejdspartnere, herunder naturligvis vores sponsorer – stor tak til alle for jeres støtte til idrætten
Endelig skal lyde en tak til kommunens fritidsafdeling hvor idrætsrådet og kommunens samarbejde dag for dag udbygges til glæde for idrætten.
Og afslutningsvis tak til vores politikere for den vigtige støtte i yder til foreningsidrætten.
Tak til alle fremmødte og dem som støtter op om vores foreningsliv og idrætten det betyder meget for både idrætsforeningerne og de over 30.000 medlemmer.
Kåringer – mange har stemt
For at hylde idrætten og de mange lokale idrætsledere og koryfæer, sluttede dagen af med 7 Kåringer. Omkring 8.000 lokale borgere har afgivet deres stemme.
I de syv kategorier er vedlagt nr. 1-5 i hver kategori – se vinderne her.
Æresmedlemmer udnævnt
Tidligere formand for Samvirkende Idræts Klubber i Slagelse Poul Buur blev udnævnt til Æresmedlem for sit engagement og markant formand for den lokale idræt.
Gunnar Uth, Hashøj IF blev ligeledes udnævnt til Æresmedlem – Gunnar var med fra starten af Slagelse Idræts Råd og været tovholder på facilitetsområdet og markant stemme på folkeoplysningsområdet, som formand Jørn C. Nielsen fremhævede ved udnævnelserne.
Pressefoto: SIR