Særudstilling på Skælskør Bymuseum om karmelitermunke og om troen på himmel og helvede i middelalderen
Centralt placeret i Skælskørs hovedgade, Algade, byggede tiggermunkeordenen Karmeliterne i 1400-tallet et kloster, som nåede at være i brug i ca. 100 år. Ingen ved præcist, hvordan klosteret så ud. Fra udgravninger tyder meget dog på, at det har mindet om karmeliterklosteret i Helsingør; firefløjet med klostergård og fratergang og en stor kirke. Til klosteret hørte en stor kirkegård, hvor 383 af gravene blev udgravet og dokumenteret i vinteren 1996. Under udgravningen gjorde arkæologerne det spektakulære fund af Skælskørkorset – et processionskrucifiks fra den franske by Limoges, der i 11- og 1200-tallet var kendt for unikt emaljearbejde.
Synd og forladelse
Karmeliterne boede i Skælskør i senmiddelalderen, hvor der var stor fokus på skærsild og helvede. Man troede, at ved livets afslutning blev mennesker, der havde syndet, sendt igennem skærsilden og hvis synderne var slemme nok, kom man direkte i helvede. Var synderne forladt, kom man i himlen. Det var svært for det enkelte menneske at gebærde sig uden på den eller anden måde at komme til at synde. Og det var endnu sværere at vide, hvornår det blot var en nådig synd og hvornår det var en dødssynd. Det vidste Karmeliterne og de kunne hjælpe med at gå i forbøn for ens synder.
Om udstillingen
Besøg udstillingen Karmeliterne i Skælskør på Skælskør Bymuseum og få et indblik i karmeliterne og deres dyrkelse af Jomfru Maria, om troen på himmel og helvede i 1400-tallet og om klosteret og dets skæbne. I udstillingen er et fint lille udvalg af nogle af de genstande, som arkæologer afdækkede ved udgravningen i 1996.
Der er gratis adgang til Skælskør Bymuseum. Se åbningstider på vestmuseum.dk
Ill.: Kalkmaleri i Sæby Kirke i Nordjylland. Kirken er opført som en del af et nu
forsvundet karmeliterkloster. Maleriet gengiver Dommedag med Kristus som
verdensdommer. Ved hans højre hånd knæler Maria i forbøn og hun har bredt
sin beskyttende kappe ud over en gruppe karmelitermunke. De er nemme at
genkende på deres hvide ordenskapper. Illustration: Nationalmuseet online
samlinger.