Mullerupstenene kan give dig en velfortjent og skøn pause i fantastiske naturomgivelser, omgivet af fuglesang og kalvene der diede hos deres mødre. Der kan også blive tid til at samle en fin lille sommerbuket til spisebordet.

Bopladsen i Maglemosen ved Mullerup på Vestsjælland var i mange år det ældste, kendte bosted i Nordeuropa. Den giver navn til Maglemosekulturen fra 9000-6400 f.Kr. Bopladsen lå på en holm i en sø, hvor man fiskede gedder med spyd og krog. I de omgivende skove samlede man hasselnødder og drev en alsidig jagt på blandt andet urokse, bjørn, egern og havørn.

Stedet er i dag offentligt tilgængeligt via en grusvej over for Toelstangsvej 28. Læs mere her.

Har du taget et billede af Slagelse og omegn, er du hjerteligt velkommen til at indsende det til redaktion@dit-slagelse.dk

Foto: Anne Beth Witte, Dit Slagelse