Onsdag den 27. april er der både Forsker Jeopardy og uddeling af Slagelse Kommunes Studiepris. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Forsker Jeopardy sker med deltagelse af elever fra Selandia, Slagelse, Midtsjællands og Høng Gymnasium. Arrangementet er en del af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, og det er Jacob Riissing, som er vært. Her skal gymnasieklasserne konkurrere mod hinanden og forskerne fra Syddansk Universitet, UC Sjælland og Erhvervsakademiet kan de bruge som livlinjer.

Senere på dagen bliver Slagelse Kommunes Studiepris så uddelt. Studieprisen, som består af et kontantbeløb på 10.000 kroner, går til en studerende på University College Sjælland, ErhvervsAkademi Sjælland eller Syddansk Universitet i Slagelse, som bringer viden fra sit studie ud i erhvervslivet og således bygger bro mellem de to verdener. Borgmester Stén Knuth byder velkommen.

fd