De seneste tre år har ZBC afholdt kåring af Årets Læreplads. Da Kopp Sorø har hele 28 lærlinge, er de godt repræsenteret i dette regi. Derfor bliver de også meget stolte og beærede når deres lærlinge tager sig tid til at fremhæve Kopp Sorø som læreplads. Det gjorde deres murerlærling Jawad sidste år, og det gjorde deres tømrerlærling Silas i år. Og i år blev Kopp Sorø simpelthen nr. 3 til kåringen af Årets Læreplads på ZBC i Slagelse!
“Vi er utrolig stolte her i Kopp Sorø. Vi er stolte af at få lov til at være en del af så mange unges fremtidige virke. Og vi er stolte af at få deres tillid og deres uddannelse lagt i vores hænder,” siger Kirstine Breinholt, Kopp Sorø.
“Vi sætter en kæmpe ære i at uddanne dem godt og sende dem godt videre. Vi er klar over manglen på håndværkere generelt og ved at i fremtiden vil branchen og ikke mindst os selv få brug for dygtige svende,” tilføjer hun.