Kom med ud i det vestsjællandske kulturliv og oplev kunsten. På dette kursus får du mulighed for at se to af områdets store kunstattraktioner, når Liselund Højskole byder på udflugt og omvisning på Sorø Kunstmuseum og Holmegård Værkerne.

Liselund Højskole har inviteret en vifte af vestsjællandske forfattere og kunstnere. Igennem foredrag, diskussion og samtale vil de kaste lys på deres liv, forfatterskab og kunst.

Glæd dig til en uge fyldt med kunst og litteratur, hvor du samtidig får et unikt indblik i Liselund Højskoles kunstneriske- og kulturhistoriske gemmer.

Derudover byder ugen også på småture til lokale kunstskatte, som Klosterruinen i Slagelse og Slagelse Kunst Galleri.

De ser frem til at vise deres smukke Parkhave frem, der med sine æstetiske rammer indbyder til hygge, fællesskab og samtaler.

Ugen byder også på masser af højskoleliv og højskolesang.

Se mere på www.liselund.dk

Foto: ABW