Brænder du for kommunikationsfaget som den disciplin, der kan skabe mening, sammenhæng og forbindelse? Motiveres du af at arbejde i en organisation, som har afgørende betydning for titusindvis af menneskers liv? Og trives du i arbejdsfællesskaber, hvor der er gang i udviklingen? Så er jobbet som leder for kommunikationsafdelingen i Slagelse Kommune måske dit næste job!
De leder efter en udviklingsorienteret leder med solidt kendskab til den brede kommunikationspalette til at lede en kommunikationsafdeling, der har ansvaret for hele den brede vifte af både eksterne og interne kommunikationsopgaver, det digitale og det analoge, det visuelle og det skriftlige samt her-og-nu-håndtering og de større udviklingsindsatser.
Slagelse Kommune er inde i en rivende udvikling og et enigt byråd har allerede i 2021 skabt klar retning om kommunens styrkepositioner, kaldet Kernefortællingen. Sammen med dit team bliver det en af dine vigtige opgaver at sikre, at såvel kommunikationsstrategi som de konkrete indsatser på forskellige platforme understøtter den retning.
Du vil være en tæt sparringspartner for såvel den politiske som den administrative ledelse – og naturligvis for dit team af professionelle kommunikatører.
Ser du dig selv i dette – så kan du være den nye leder af kommunikationsafdelingen fra 1. april.
Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 25. januar 2021)