Man tager de nysgerrige briller på og går på jagt med Naturskolen efter alt det spændende liv, der udfolder sig i haven. Undervejs krydres arrangementet med forunderlige, sjove og pudsige fortællinger om de dyr og planter, der lever som vores nærmeste naboer. Det sker d. 7. maj 2022 på Korsør Bibliotek.
Er mariehønen vågnet? Er en snegl bare en snegl – og hvad spiser en bænkebider egentlig?
Der er så mange ting man kan undre sig over, og måske finde svar på – for turen udendørs er fuld af forunderlige, sjove og pudsige fortællinger om de dyr og planter, der lever som vores nærmeste naboer.
Arrangementet henvender sig til børn og deres voksne.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.