I weekenden afholdte ART Manager ‘CREATIVE MIND’ i København og her kunne man bl.a. møde Slagelse’s lokale kunsthåndværker og designer af skulpturer og brugskunst, nemlig Sten Clod Poulsen.
Alle figurer er skabt ud fra massive klodser af træ, og det er ikke ‘bare lige’. Sten skærer med knive, bruger ziehklinger og sliberondeller monteret på boremaskine – og endelig slibning i hånden – ni gange. Herefter bliver de overfladebehandlet med linolie tilsat lidt tungolie.
Tja, man må sige at det er vaskeægte håndværk på den allerbedste måde, og så er det samtidig unikt kunst – både til dig selv eller som gave til en kær ven.
Vil du vide mere, så læs videre på hjemmesiden her. De ting, som vises på denne hjemmeside er håndarbejde i bedste kvalitet. Det er unika, eksklusive luksusgaver til folk, som prioriterer design og æstetik.
Dit Slagelse’s fotografer var forbi udstillingen og fik taget disse billeder.
Art Manager Galleriet afholder endnu et event den 7. april, igen i Langelinie Pavillonen. Så vil du gerne opleve anderledes kunst og design, så sæt kryds i kalenderen og vær parat. Det kan kun blive godt.
De søger altid nye kunstnere, så er du kunstner eller designer, og kunne du være interesseret i at deltage i de kommende Creative Mind arrangementer, kan du kontakte Art Manager via galleriet på Frederiksberg, deres facebookside eller på denne mail: support@artmanager.dk