NY VIRKSOMHED I SLAGELSE – FOKUS PÅ ERHVERVSRENGØRING MED ET SMIL

Erhvervsdrivende i Slagelse og omegn har fået nye og ekstra gode muligheder
for at kunne fremvise rene og velduftende lokaler. Lotus Rengøringsselskab har nemlig holdt sit indtog på den lokale og regionale rengøringsscene, og tilbyder at gøre domicil, klinik, forretning og erhvervslokaler skinnende rene og præsentable.
Lotus Rengøringsselskab ApS er nok et nyt bekendtskab, etableret i sensommeren, men Firmaet slår på at sætte en ære i at levere et sobert og seriøst rengøringsjob, hvor alle aftaler overholdes til punkt og prikke – og hvor en opgave ikke afsluttes, før alle er tilfredse. Den daglige leder, Ayse Cartilli følger løbende personligt indsatsen ude hos firmaet og blåstempler løbende arbejdet i samråd med kunden.
“Vi har altid vores kunder i fokus, og vi er ikke tilfredse, før de er det. Vi sætter stor pris på kvalitet, og udfører vores arbejde med miljøvenlige produkter. Man vil altid møde os med et smil”, forsikrer Ayse Cartilli, og fortsætter: “En ren virksomhed tjener ikke bare firmaernes egne kunder, men også deres personale.”

Specialister i erhvervsrengøring til konkurrencedygtige priser
Lotus kalder sig gerne specialister indenfor erhvervsrengøring, og arbejder med opgaver i en radius af 40-50 km fra Slagelse. Firmaet råder over særdeles kompetente kræfter, der med mange års erfaring indenfor rengøringsbranchen har veltrænede øjne for, hvad der skal til for at få kontoret, klinikken eller virksomheden til at fremstå indbydende – og ren. “Den lange erfaring indenfor rengøringsbranchen gør også, at vi er konkurrencedygtige – uanset om vi udfører arbejdet på kontrakt eller f.eks. blot som enkeltstående rengøringsopgave før/efter flytning eller efter håndværkere. At vi blot er et lille rengøringsfirma, gør at vi også kan komme HELT ud i krogene og får gjort rent”, smiler Ayse Cartilli, inden hun er på vej til en præsentation hos en mulig ny kunde.
Kick-off med stor konkurrence

Det rengøringsbevidste firma har i forbindelse med sin opstart gjort sig synlig Bl.a. med en “kick-off konkurrence”, hvor man kan vinde en Lotus-erhvervshovedrengøring til en værdi af hele 10.000 kr. Den heldige vinder aftaler med Lotus Rengøring, hvad og hvor der skal gøres rent for præmien.
Der er noget i luften, og det dufter dejlig rent!

DATA:
Lotus Rengøringsselskab ApS
Willemoesvej 2c
4200 Slagelse

Kontakt: Daglig leder Ayse Cartilli
Tlf. 81 93 55 60
Hjemmeside: lotusrent.dk
Facebook: facebook.com/lotusrent
Rengøring