ROCK PÅ BORGEN er et nyt samarbejde mellem Vikingeborgen Trelleborg (Nationalmuseet) og Slagelse Musikhus og Badeanstalten, samt Kulturcyklen (ungefokuseret, kulturskabende samarbejde mellem 5 kulturinstitutioner i Slagelse), støttet af Slagelse Kommune.
Med udgangspunkt i musikgenrerne heavymetal, vikinge- og folkmetal, bliver arrangementet ROCK PÅ BORGEN skudt af 23/6 2016 med det formål at skabe en uforglemmelig, eksklusiv og intim koncertoplevelse på den perfekte location – Vikingemetal i Langhuset på Vikingeborgen Trelleborg.
Langhuset er et historiens vingesus som vidner om fortællinger fra en svunden tid, der denne aften vil blive levendegjort når bandet HULDRE slipper vildskaben løs med deres stemningsfulde, nordisk inspirerede vikinge-/folkmetal til et brag af en koncert!
“Denne Sankt Hans Aften vil i løbet af dagen byde på en lang række aktiviteter for store som små, og til slut skruer vi maksimalt op i langhuset (vi satser på at det bliver stående og slutter festen med maner!)”, fortæller Kristian Rikard Buch, Slagelse Musikhus og Badeanstalten.