Igennem årene har vi i Folkeoplysningsudvalget betonet, at når der skal spares skal vi naturligvis også ”tage” vores del af dette, udtaler formand for Folkeoplysningsudvalget Jørn C. Nielsen og næstformand Helle Jacobsen samstemmende.
Men nu er nok nok siger de og henviser til udviklingen på folkeoplysningsområdet tilbage fra 2015, hvor det samlede beløb udgjorde 17.421.268 kr.
I årene frem til budget 2023 betyder det en samlet besparelse på 3.801.818 kr. svarende til 21,8% uden hensyntagen til inflation og lignende, forklarer Jørn C. Nielsen.
I samme periode er forbrugerindekset steget med 18,5% (2015 Indeks: 100 – 2023 Indeks: 118,5) dvs. hvis folkeoplysningsudgifterne skulle følge prisudviklingen, ville det fremskrevne beløb udgøre 20.644.202 kr. (stigning 18,5% svarer til 3.222.934 kr) altså svarende til købekraften i dag.
Det betyder reelt, at nedgangen eller besparelserne er MEGET mere markante, betoner Helle Jacobsen, nemlig at besparelsen svarer til 7.524.722 kr. eller 36,4%.
|
Budget forslag 2024 | FOU’s budget | FOU’s budget |
Jf. prioriteringsforslag | for 2023 | for 2015 | |
Samlet budget | 13.619.450 | 14.119.450 | 17.421.268 |
Folkeoplysningsområdet er et område, hvor besparelser rammer stort set alle borgere i kommunen
For at et sundt foreningsliv kan spire og samtidig for at kunne understøtte en positiv udvikling i kommunens sundhedsprofil er yderligere besparelser ”den forkerte medicin” at bruge.
Derfor bør hele Folkeoplysningsområdet behandles særdeles skånsomt og besparelserne udelades, siger formand Jørn C. Nielsen, Folkeoplysningsudvalget.