En landvinding inden for proteinforskning gør det muligt i højere grad at skræddersy visse typer medicin, så de på sigt giver færre bivirkninger hos patienten. Metoden er udviklet af to forskere fra Københavns Universitet.
Proteiner er et yderst hot område inden for medicinalforskning, fordi proteinerne gør det muligt at udvikle langt mere effektiv medicin til behandling af fx diabetes og kræft. Men selvom proteinerne har et stort potentiale, er de også en stor udfordring for forskerne. Proteinerne har en meget kompliceret kemisk struktur, der gør det svært at modificere dem, og forskerne har derfor ledt efter et redskab til mere præcist at ændre på dem, uden at det betød flere bivirkninger ved medicinen.
“Man har ofte risikeret, at myndighederne ikke vil godkende proteinbaserede lægemidler, fordi de ikke rammer præcis og måske giver bivirkninger. Det skyldes bl.a., at de redskaber, man har haft til rådighed indtil nu, har haft nogle alvorlige begrænsninger,” siger professor Knud J. Jensen fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.
Sammen med forskerkollegaen Sanne Schoffelen, har han udviklet en ny metode til at lave ændringer i proteiner, som de forventer vil have afgørende betydning for den videre udvikling af proteinbaseret medicin, fordi det kan bidrage til færre bivirkninger. Deres arbejde er bragt i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.
Proteinet er en indviklet garnnøgle
Forskerne kalder metoden “His-tag acylation”. Den gør det muligt fx at tilføre proteinet et toksisk molekyle, som kan angribe de syge celler i en kræftramt krop, men uden at angribe de raske.
“Proteiner er som en garnnøgle, en lang tråd af aminosyrer, som er drejet op, og med denne her metode kan vi for første gang ramme præcist i denne indviklede struktur, i stedet for at lave mere usikre ændringer, hvor vi ikke ved, hvad vi ellers rammer inde i garnnøglen – det giver kort sagt en medicin, hvor vi er langt mere sikre på, hvor vi laver ændringerne og derfor i fremtiden kan få færre bivirkninger,” siger Knud J. Jensen.
Modificerede proteiner skal ramme præcist
Det, at his-tag acylation kan ramme præcist i garnnøglen, gør det også muligt at lave medicin med helt nye virkninger. Nu kan forskerne nemlig hæfte et fluorescerende molekyle på proteinerne, så de med et mikroskop kan følge proteinets vej gennem cellerne. Proteinernes primære funktion er at transportere de molekyler rundt, som kan angribe de syge celler, og derfor er det vigtige, at man nøje kan følge, hvordan proteinernes vej rundt i kroppen forløber, for på den måde at kunne lave sikker medicin uden bivirkninger.
Dansk styrkeposition
Metoden er en landvinding inden for proteinforskning og tilføjer endnu en sejr til en dansk styrkeposition inden for kemisk proteinforskning.
“På grund af de store muligheder inden for proteinerne, er det et område med megen konkurrence og med mulighed for at sætte et meget stort aftryk på udviklingen og forskningen,” fortæller Knud J. Jensen.
