Den nye Onsdagscafé er et mødested for borgere med en senhjerneskade, deres pårørende og alle andre, som har interesse for arbejdet med senhjerneskadede borgere.
Der er ikke krav om medlemskab i foreningen for at komme og deltage i caféen, og Hjerneskadeforeningen Vestsjælland glæder sig til at starte op og give målgruppen i Slagelse Kommune sin helt egen aktivitet og muligheden for at udvikle den.
Det er et håb, at de borgere (hjerneskaderamte, pårørende og alle andre), som vil komme i caféen, vil have lyst være med til at præge den og vil være med til at beslutte, hvilke aktiviteter, der netop er dét, som de har brug for i netværket.
Og Hjerneskadeforeningen håber, at mange interesserede vil komme til opstarten fra hele Slagelse kommune, og at der kan tiltrækkes både borgere, kommunale medarbejdere og fagfolk til åbningen. Alle er velkommen.
Detaljer om dagen kan læses på hjemmesiden http://www.hjerneskaden og på Facebook begivenheden https://www.facebook.com/events/1897070963894770/