I en ny mobilnetværksmåling, der dækker Danmarks 25 største byer, opnår Telias mobilnetværk samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber.

Danskernes dataforbrug stiger hvert år med over 20 pct., og et stærkt mobilnetværk er dermed en helt essentiel del af samfundets digitale infrastruktur. For Telia Danmark, der er ejet af Danmarks største energi- og telekoncern Norlys, har det strategiske fokus i flere år være skarpt rettet mod at udbygge og modernisere mobilnetværket, så det er fremtidssikret og matcher danskernes reelle og praktiske brug.

I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed, umlaut, scorer Telia Danmarks mobilnetværk det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber i Danmarks 25 største byer.

I målingen, som også inkluderer Slagelse, opnår Telia Danmark et resultat på 98 % – på både data og stemmeopkald – af det maksimale antal mulige point (354 ud af 360) ifølge umlauts metode. Resultatet er opnået efter en omfattende modernisering af mobilnetværket, hvor Telia Danmark har introduceret 5G, opgraderet 4G og udfaset 3G.

”Vi har en klar ambition om at levere det bedste netværk til flest danskere. Det betyder et netværk, der har en god ydeevne uanset, hvor i Danmark du er bosat. I moderniseringen af Telia Danmarks mobilnetværk, har vi blandt andet fokuseret på at opgradere netværket der, hvor danskerne bor og arbejder”, udtaler Daniel Askeroth, CTO og netværksdirektør i Telia Danmark, der er en del af Norlys.

Om umalut-undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af den uafhængige benchmark-analysevirksomhed umlaut, som er verdens førende indenfor auditering af mobilnetværk, og hvis metode defacto er den internationale branchestandard for test af mobilnetværk. Umlaut har målt på 25 byer i hele landet samt de store forbindelsesveje og transportkorridorer.

Udover de fire største byer i Danmark – København, Odense, Aarhus og Aalborg – har umlaut foretaget målinger i Hørsholm, Hillerød, Holbæk, Køge, Svendborg, Sønderborg, Kolding, Viborg, Vejle, Silkeborg, Hjørring, Helsingør, Roskilde, Næstved, Slagelse, Fredericia, Esbjerg, Holstebro, Horsens, Herning og Randers.

Telias mobilnetværk opnår det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber i umlauts undersøgelse af danske mobilnetværk, der blandt andet vurderer mobilnetværkskvaliteten i Slagelse. Pressefoto