Der er nye bolde på vej til fodboldklubben Slagelse IK Fodboldklubben. Slagelse IK, der holder til ved Nordhallen i Slagelse, har haft stor fremgang. Medlemstallet er vokset fra 80 til 108, og det er især U9 og U19-spillerne, der er blevet flere af. Derfor er der brug for flere rekvisitter som overtræksveste, linjeflag og fodbolde.
Folkeoplysningsudvalget i Slagelse Kommune har givet 8.600 kr. til formålet, så de nye spillere kan komme på græs.