Slagelse Kommune laver alvorlige fejl i mere end en tredjedel af ankesager om hjælp til udsatte børn, voksne og ældre. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen. Det får byrådsmedlem Christopher Trung til at råbe vagt i gevær.
“Jeg fløj op af stolen da jeg så de nye tal fra Ankestyrelsen. Det er meget bekymrende. Meningen med omgørelserne fra Ankestyrelsen er jo også at vi skal lære af fejlene, så der ikke begås de samme fejl igen.” siger Christopher Trung fra Det Konservative Folkeparti.
Ankestyrelsen har udgivet tallene for antallet af tabte ankesager i år 2022 gennem Danmarkskortet. Det er et kort med fortegnelser over omgørelsesprocenten på en række lovområder inden for socialområdet, altså hvor stor en procentdel af ankesager som kommunen laver så alvorlige fejl i, at Ankestyrelsen ændrer på kommunens beslutning i ankesagen. Danmarkskortet skal politisk behandles hvert år af alle 98 kommuner, på et møde i kommunalbestyrelsen eller byrådet.
Her skal politikerne aktivt tage stilling til om omgørelsesprocenten er tilfredsstillende, og i modsat fald hvad der skal gøres for at ændre på det. Slagelse Kommune tidligere er blevet kritiseret for ikke at leve op til dette krav. Ifølge Danmarkskortet ligger Slagelse Kommunes omgørelsesprocent på 44% på voksenhandicapområdet og 42% på børnehandicapområdet. I år 2021 var omgørelsesprocenten på 50% på voksenhandicapområdet og blot 26% på børnehandicapområdet. På hele socialområdet ligger Slagelse Kommunes omgørelsesprocent på 35%, hvor den i år 2021 lå på 32%.
Typisk er der tale om så alvorlige fejl, at kommunen fejlagtigt afviser at give hjælp til borgerne. Først mange uger senere bliver der så ændret på afgørelsen, efter at Ankestyrelsen griber ind.
Christopher Trung gør opmærksom på, at omgørelsesprocenten skal ses i sammenhæng med det samlede antal afgørelser, der årligt træffes.
“Men det ændrer ikke på at det her ikke bare er tal. Det er eksempelvis borgere med handicap, der har brug for hjælp, og som også er berettiget efter vores lovgivning til at få hjælpen. Kommunen har så fejlvurderet borgerens behov for hjælp, og endda fastholdt fejlen trods borgerens klage. Det blev så først rettet op på, efter at Ankestyrelsen senere greb ind.” siger Christopher Trung.
Han hæfter sig ved, at det særligt er sager om tabt arbejdsfortjeneste og sager om socialpædagogisk hjælp, som Ankestyrelsen lader gå om:
“Også i 2019 og 2020 blev der hjemgivet eller omgjort en del afgørelser angående tabt arbejdsfortjeneste, ligesom der også var en del fejl i sager om socialpædagogisk bistand. Det bør jo være sådan at kommunen tager ved lære af de fejl der begås, så fejlene ikke gentager sig. Så det kan undre mig at det virker til at være den samme slags sager der går igen, særligt fordi afdelingen er i en positiv udvikling og vores medarbejdere er dygtige. Vi blev lovet af forvaltningen at besparelserne ikke vil gå ud over retssikkerheden, så noget andet må jo være gået galt.”
Han håber at byrådets behandling af Danmarkskortet kan fremrykkes til før budgetforhandlingerne:
“Sidste år behandlede vi først Danmarkskortet for år 2021 i slutningen af år 2022. Det vil dog give langt bedre mening hvis vi behandlede sagen inden budgetforhandlingerne, da vi som byråd også skal tage aktiv stilling til om omgørelsesprocenten er tilfredsstillende, og i modsat fald hvad vi vil gøre ved det.” siger Christopher Trung. Han henviser til, at hvis der som følge af byrådets stillingtagen til Danmarkskortet skulle blive behov for økonomiske prioriteringer, så giver det bedre mening at tage drøftelsen inden budgettet for det kommende år bliver vedtaget.
“De tiltag vi gjorde sidste gang, ser i hvert fald ikke helt ud til at have haft den ønskede effekt, desværre.” siger han afslutningsvist.
Kilde: Ankestyrelsens talportal og Danmarkskortet for år 2022
