Mens andre går til dans, fodbold eller håndbold, kan man nu gå til Sten, Vand og Kreativitet i det Grønne hos ZBC i Slagelse.
Det er en ny fritidsaktivitet for børn og unge fra 12 – 16 år, der elsker at være udenfor og arbejde kreativt med hænderne.
Skab, byg og vær kreativ
Når de unge starter til fritidsaktiviteten, får de mulighed for at arbejde med sten, træ, planter og vand for at skabe flotte uderum.
De kan prøve kræfter med at lægge fliser, lave små vandinstallationer og designe grønne områder, alt imens de er en del af et hyggeligt fritidsfællesskab.
Aktiviteten er en sjov og anderledes måde at bruge sin fritid på, hvor man samtidig får masser af frisk luft under åben himmel og en masse nye færdigheder.
Fantastisk fremvisning
Aktiviteten spænder over 7 uger fra uge 18 – uge 24 og ender med en stor fremvisning for forældre. Her kan de unge fremvise de kreative uderum, som
de har arbejdet på i fællesskab med de kyndige faglærere fra ZBC, som har guidet dem under hele forløbet.
Tilmelding og yderligere information
For mere information og tilmelding, besøg ZBCs hjemmeside: Gå til sten, vand og kreativitet i det grønne
