Kunne du også godt trænge til at få rørt både kroppen og lattermusklerne? I samarbejde med Firmaidræt Slagelse starter Slagelse Kommune et nyt træningshold med Sjov Motion for seniorer 60+ i Vesthallen, Skjoldsvej 8 i Slagelse.
Sjov Motion er primært stolemotion, men vi laver også stående øvelser, for dem der kan det. Vi træner alle muskelgrupper. Vi skal både bruge bolde, håndvægte og hvad vi ellers kan finde på. Og så skal det selvfølgelig være sjovt.
Vi træner tirsdage fra kl. 10.30 – 11.30, og første træningsdag er tirsdag den 3. september. Vi træner i caféen på 1. sal. Prisen for 3 måneders træning er 50 kr. til Firmaidræt Slagelse.
Har du lyst til at komme med på holdet, så kan du tilmelde dig til Aktivitetskonsulent i Slagelse Kommune Bente Nørgaard på tlf. 22 58 27 06 eller på benwn@slagelse.dk