Efteråret er propfyldt med gode teateroplevelser, men særligt Slagelse Teater har samlet et heftigt program for oktober 2015. Dit Slagelse har her samlet forestillingerne i oktober 2015:

c133e1cd770120c1db652da0c7c9629c1. oktober: Parasitterne
På papiret står der, at dette er en forrygende komedie. Det er det med sikkerhed også – men ikke desto mindre, er det en barsk fortælling om, hvordan nogle mennesker narrer de godtroende.

Parasitterne er historien om mægler Gruesen og hans kone, Oline. Sammen bedrager og snylter de på folk, som ellers tager dem i god tro; de er skruppelløse og har ingen moral. Om de kan slippe afsted med al den bedrageri vil tiden vise.

Stykket opføres af teatergruppen, Folketeatret, og har bl.a. den reumert-nominerede skuespiller, Hans Holtegaard på rollelisten i den obskure og morsomme opsætning.

Læs mere om forestillingen her.

 

22. oktober: Lillys Danmarkshistorie
Pia Fris Laneth udgav i 2006 bogen, Lillys Danmarkshistorie. Der er det, man kalder en familiekrønike over de seneste 150 års historie set fra kvindens perspektiv. Forfatteren bruger sit eget liv til at sætte fokus på kvindernes Danmarkshistorie fra ca. 1850 frem til i dag, hvor forfatteren, der er politolog og journalist, selv lever. Det er en faktabaseret historie, der strækker sig over fire generationer af kvinder.

14ddca0ebaf2d2694a8c9d9d5dbd6dc2I teaterversionen, der er et samarbejde mellem Folketeatret og Teatret Fair Play, har man skåret den ene generation fra, så det kun er fra 1920 og op til i dag – altså tre generationer. Seks kvinder giver rollerne livskraft og saft i deres fortolkning af den kendte familiekrønike, der efterlader tilskueren med en solid viden om, hvad kvinderne tænkte før, det var normalt, at de var bedst i skolen eller kunne gå deres egne veje på karrierestigen.

Men derudover er det også en socialpolitisk fortælling om, hvordan samfundets syn på kvinden opigennem det 20. århundrede har ændret sig gevaldigt.

Det er absolut en seværdig forestilling, som Slagelse Teater d. 22. oktober får besøg af – og så i 2015; 100-året for kvinders stemmeret.

Læs mere om forestillingen her.

 

29. oktober: 360 + Just Blazin’
Inspireret af løgnens sande natur samt de opdagelsesrejsendes vilde historie fra deres togter på Grønland, har Danseteatret Uppercut taget fat i temaet, Den sorteste hvide løgn, hvor en hvid løgn udvikles, og pludseligt bliver sortere og sortere. 8a32da8f8cd7fad306a8c39f5c3e2065

Danseteatret Uppercut har allieret sig med musikgruppen Efterklang, der har et solidt repertoire og massiv erfaring indenfor særligt elektronisk musik. Derudover har de  allieret sig med Karsten Fundal, der er komponist, og sammenlagt bliver det et festfyrværkeri af sanselige indtryk, der spiller på både synet, hørelsen og ikke mindst følelserne.

Du kan opleve denne forestilling d. 29. oktober på Slagelse Teater.

Læs mere om forestillingen her.

 

30. oktober: Skylight
Da Skylight sidste år spillede i London, var den en stor succes. Nu opføres den landet over af Landsteatret, med bl.a. Kurt Ravn som den ene hovedrolleindehaver.

599c0d77eef6a0cc559f920139034952‘Skylight’ er historien om Kyra Hollis, der bor i London og arbejder med udsatte børn. En aften får hun besøg af en gammel flamme og tidligere affære, Tom Sergeant. Hans kone er død, og de forsøger dermed at genoplive den flamme, der omgærdede deres forhold tidligere; men skeletter i skabet og forskellige ideologier komplicerer affæren i høj grad.

Læs mere om forestillingen her.

De øvrige forestillinger på Slagelse Teater kan ses i vores aktivitetskalender.