Fra torsdag den 20. juli til søndag den 23. juli udkæmpes Slaget om Trelleborg. Trelleborgs årlige Vikingefestival spoler tiden tilbage til 980’erne hvor Harald Blåtand og Svend Tveskægs jarler mødes og kæmper om magten. Den stærkeste hær og de stærkeste vikingekrigere vinder ’Slaget om Trelleborg’.

Med en fængende og medrivende atmosfære vil ’Slaget om Trelleborg’ tage publikum tilbage til vikingetiden og give besøgende mulighed for at opleve vikingernes krigerliv og imponerende kamptaktikker på nært hold.

Kom helt tæt på vikingekrigeren
Omkring 250 krigere vil under Vikingefestivalens sidste fire dage tørne sammen og kæmpe for at vinde ”Slaget om Trelleborg”. I hele vikingefestivalugen kan du opleve de forskellige vikingekampgrupper forberede sig med kamptræning, vedligeholdelse af deres vikingevåben eller nærstudere deres påklædning.

Slaget om Trelleborg finder sted torsdag d. 20. juli til søndag d. 23. juli. Alle dage klokken 13.
Lørdag den 19. juli klokken 10.30 gennemføres der Eastern turnering med svært bevæbnede krigere, hvor de kæmper med skarpe våben i nærkontakt.

Så sæt kryds i kalenderen og forbered dig på at blive ført tilbage til vikingetiden. Slaget om Trelleborg vil give dig en oplevelse, du aldrig vil glemme. Oplev nogle af de mest frygtløse vikingekrigere i aktion, når de kaster sig ind i kampen. Her er din chance for at mærke stemningen fra fortidens mest frygtede krigere.

Aktiviteter for store som små
Gennem festivalsugen kan du deltage i en masse sjove aktiviteter. Oplev alt lige fra krigertræning, rundvisning på borgområdet, fortællinger om vikingetidens Sagn og Myter, bueskydsningshow fra hest, rovfugle som vises frem, vikingemusik, udforsk alle vikingeboderne, oplev et bueskydningsshow eller mød vikinger fra forskellige lande.

Vi glæder sig til at byde alle velkommen til en uforglemmelig oplevelse i historiske rammer.

Entré
Det koster 150,- for voksne, og børn u. 18 år 50,- pr. dag. Parkeringen er gratis ved museet eller på marken ved Hejningevej i de markerede områder.

Aktivitetsmønter kan købes i museumsbutikken og koster 25 kr. pr. mønt. Aktiviteterne koster 1 – 6 pr. aktivitet.

Læs mere om Trelleborgs Vikingefestival på: vikingeborgen-trelleborg.dk

Pressefoto